Kan medier understøtte en sund og oplyst offentlig debat, når de selv er en del af finansloven? Tør de vedholdende stille de korrekte spørgsmål, når deres største økonomiske bidragsyder er staten?
De tror vi ikke, de kan. Tværtimod mener vi, at en velfungerende presse i et demokratisk land nødvendigvis må være 100% uafhængig af statens velvilje. Den skal turde udfordre alt uden nervøs skelen til konsekvenser.
De fleste medier, der opfylder kriterierne for mediestøtte, tager imod den. Det kan man på den ene side ikke fortænke profitskabende virksomheder i at gøre, præcis som velhavende mennesker også tager imod de offentlige ydelser og kompensationer, de er berettigede til og selv bidrager til over skatten. På den anden side burde medierne og deres medarbejdere også være de første til at sætte spørgsmålstegn ved, om det påvirker deres integritet.
For naturligvis er der en risiko for, at det i sidste ende gør præcis dét.
Vi har udformet dette website for at skabe en fælles oversigt over de medier, der – tilsyneladende mod alle odds – overlever helt uden mediestøtte.
De får oftest ikke den store, offentlige eksponering, når vores digitale dørvagter – de sociale medier – skal bestemme, hvem der bidrager positivt til flest klik og reklameindtægter og hvem, der ikke gør.
Det synes vi er en skam, for der findes rigtigt mange uafhængige, dybt engagerede og læseværdige journalister derude, der fortjener et større publikum i samfundsdebatten.
Vi ønsker en god, statsuafhængig læselyst,
Anton T. Gregersen
Jan H. Andersen
Redaktører